Flyttegaranti

1. Indhent flyttetilbud

2. Behandling af tilbud

3. Vælg flyttefirma

Sådan gør du krav på din flyttegaranti

Hos bedsteflyttepris.dk er det vigtigt for os, at vores kunder har en god oplevelse med det flyttefirma, som de vælger til at udføre arbejdet. Er der mod forventning gået noget galt på en opgave, så beklager vi meget, at du har haft en dårlig oplevelse. Læs her, hvordan du skal gribe en klagesag med flyttegaranti an.

1. Dialog med flyttefirmaet

Start med at tage kontakt til din kontaktperson og se om I kan lave en aftale om, at firmaet en klarer de fejl, der er ved arbejdet. Udfordringer mellem kunden og flyttefirmaet skyldes ofte simple misforståelser eller kommunikationsbrister mellem dig og det pågældende firma. Disse kan ofte løses hurtigt med lidt velvilje og en ekstra dialog omkring problemstillingen.


2. Skriftlig reklamation

Kan I ikke finde en løsning, så skal du reklamere skriftligt til flyttefirmaet efter deres gældende regler. Det er vigtigt, at du reklamerer så snart, du opdager manglen. Det er også vigtigt, at du gør det skriftligt – da en mundtlig klage desværre ikke er nok. Reklamationen skal indeholde en kort beskrivelse af de mangler og fejl, du har fundet og så er det vigtigt, at reklamationen indeholder et krav om vederlagsfri afhjælpning. Desuden skal du have betalt den del af regningen, som der ikke er uenighed om. Du skal sende en kopi af reklamationen til bedsteflyttepris.dk på mail: garanti@bedsteflyttepris.dk og oplyse dit garantinummer.

3. Mulighed for udbedring af fejl

Flyttefirmaet har ret til at udbedre fejlen. Derfor skal du give flyttefirmaet mulighed for vederlagsfrit at afhjælpe problematikken såfremt det sker inden for rimelig tid.


4. Kontakt garanti@bedsteflyttepris.dk

Efterlever flyttefirmaet ikke dine forventninger, så skal du sende sagen til bedsteflyttepris.dk, der med flyttegaranti enten udbetaler kompensationen eller sørger for problematikken bliver løst. Når du anmoder om dette skal du sørge for, at du har sendt følgende til bedsteflyttepris.dk:

a) Det godkendte tilbud med tilhørende garantinummer.
b) Den for arbejdet udstedte faktura.
c) Bankoverførsel, der dokumenterer, at fakturaen er betalt.
d) Reklamationsskrivelsen.